Grundprincipper for vores opdræt
At opdrætte en racehund består i at skabe hundehvalpe med det rette temperament og et godt helbred pakket ind i det perfekte udseende. En opdrætters fornemmeste opgave er at få disse tre elementer til at gå op i en højere enhed og samlet skabe en sund afbalanceret hund med det rette udseende kun hjulpet på vej af en 4 siders racebeskrivelse plus det løse. Principperne / retningslinjerne for vores opdræt skal begrundes i et ønske om at have nok viden om vores hunde, sådan vi med tilpas ro i sindet kan sige, at vi ved, hvad som ligger bag de hvalpe, vi sender ud i verden. Vi er ikke så naive, at vi forsøger at bilde os ind, at vi kan opnå fuld viden om vores hundes og deres hvalpes beskaffenhed, men vi vil tilstræbe konstant at søge og tilegne os mere viden, både generelt om racen og om vores enkelte hunde, for på sigt at blive bedre til at opdrætte små familiemedlemmer / hobbydyr.
Nedenfor er vores fokuspunkter beskrevet i punktform, for temperament, udseende og sundhed, sammen med de sundhedsundersøgelser vores hunde gennemgår, inden de bruges i avlen. Nok er vi principfaste men ikke så faste, at fokuspunkterne ikke kan ændre sig og blive mere præciseret efterhånden som vi får ny viden. Det står dog helt fast, at vi fuldt går ind for de etiske anbefalinger for hundeavl, som beskrevet af Dansk Kennel Klub, hvoraf vi er medlemmer.
Nedenfor er vores fokuspunkter beskrevet i punktform, for temperament, udseende og sundhed, sammen med de sundhedsundersøgelser vores hunde gennemgår, inden de bruges i avlen. Nok er vi principfaste men ikke så faste, at fokuspunkterne ikke kan ændre sig og blive mere præciseret efterhånden som vi får ny viden. Det står dog helt fast, at vi fuldt går ind for de etiske anbefalinger for hundeavl, som beskrevet af Dansk Kennel Klub, hvoraf vi er medlemmer.
Temperanemt.
Temperamentet viser sig i hundens karakter, som en sammenblanding af medfødte - og tillærte egenskaber, som man får en fornemmelse af gennem observering af hundens ageren i dagligdagen og gennem arbejdet med hunden.
- Alle vores hunde bor som en del af vores husstand og bevæger sig rundt i huset som en integreret del af familien. de kommer alle med i byen og går sammen med os, når vi har et ærinde (dog på skift, da det skaber noget opsigt, når de alle trækker os gennem gågaden).
- Alle hunde kommer, når det er muligt, på et hvalpemotivationskursus, samt bliver taget til ringtræning.
- Alle vores hunde bliver mentaltestet i DKK-regi med henblik på at få et indblik i hundens medfødte toleranceevne for stressfremkaldende hverdagsbegivenheder samt jagtiver og derefter sammenlignet med ønskeprofilen for Boston Terrieren.
Sundhed
I dag findes der et hav af sundhedsundersøgelser for hunde og vi har selvfølgelig ingen hensigt med at avle på mulige syge dyr. Men som vores dyrlæge sagde, så skal man passe på ikke at undersøge sine dyr ihjel. Vores hunde bliver derfor ikke trukket igennem samtlige mulige undersøgelser, men vi har prøvet at finde et leje udfra, hvad vi har det bedst med at have sikker viden om og hvad vi ved forekommer hyppigere i racen. For os er bevægelsesapparatet og øjnene noget af det væsentlige for livskvaliteten, hvorfor hovedfokuset ligger der. - Vi undersøger alle vores hunde for graden af Patella luxation (løse knæskaller) som forekommer særligt hyppigt hos små racer som Boston terrieren. Vi undersøger også for HD (hoftedysplasi) og AD (albue dysplasi) som ikke umiddelbart synes at være et problem i racen, men som vi har det bedst med at vide graden af på vores avlsdyr. |
- Da vi er stødt på eksempler på deforme ryghvirvler hos nogle af de Boston terrier, der skulle være brugt i vores avl, får vores hunde røntgenfotograferet ryggraden inden de bliver brugt i avlen.
- Alle vores hunde bliver testet for øjensygdomme vha. en øjenlysning, af en specialdyrlæge og får lavet en DNA-test for at udelukke tidlig cataract (Juvenile Cataract) i avlslinien.
- Kan vi frigøre os for fremtidige sundhedsundersøgelser vha. en DNA-test, så gør vi det.
- Vi stræber efter at skabe selvfødende avlslinier, hvor kejsersnit er undtagelsen frem reglen, da vi mener dette er muligt, selv for en tæve, der skal passe til Boston terrierens racestandard. Vi er opmærksomme på, at op mod 75 % af alle fødsler i racen sker ved kejsersnit, af årsager som ikke kun kan forbindes med hvalpens store hoved, men også problemer som manglende veer og manglende fleksibilitet i muskulaturen hos tæven. Vi er derfor altid parate til et kejsersnit, når det er påkrævet. Men så længe evnerne for selvfødsler stadigt ikke er gået helt tabt i racen, vil vi arbejde på, at det bevares og fremmes.
- En tæve får højst 4 kuld i sin levetid.
Udseende
En Boston terriers udseende er beskrevet i racestandarten og i vores tilfælde er det FCI´s racestandard, som følges.
racestandard |
- Vores fokus ligger på de rette proportioner. Vi stræber efter balance i hundens udseende efter racestandarden foreskrifter. Vi er opmærksom på muligheden for overdrævet racekaristika. Ligesom vi er opnærksom på den sammenhæng, der kan være mellem hundens udseende og problematikker omhandlende livskvalitet. Fortrukken type er personlig smag, det er derfor op til den enkelte opdrætter at finde den rette type for deres linie.
- Alle vores hunde bliver bedømt af mere end én eksteriørdommer fra ind- og udland. - Vi har et princip om fair play på udstillinger og et ønske om at kunne hjælpe vores medopdrætter og støtter gerne de nye, i det omfang det lader sig gøre. |